Oppdatering fra Learn Handball

De svakeste barna krever mest!?

De svageste børn kræver mest!?

Noe av det mest utfordrende som barnehåndballtrener er å håndtere én gruppe bestående av alt fra supergode, til helt ferske håndballbarn. Jeg har snakket med trenere som synes det er direkte umotiverende å trene de svakeste, mens andre mener de dårligste faktisk ødelegger utviklingen for de «beste» barna. Jeg har dykket ned i utfordringen for å finne mulige løsninger.

Noget af det mest udfordrende som børnehåndboldtræner er at håndtere en gruppe bestående af alt fra meget dygtige, til helt nye håndboldbørn. Jeg har snakket med trænere som synes det er direkte umotiverende at træne de svageste, mens andre mener de dårligste faktisk ødelægger udviklingen for de «bedste» børn. Jeg har dykket ned i udfordringen for at finde mulige løsninger.

Claus Hansen, tidligere talenttræner for DHF, har udviklet  mange af verdens største håndboldtalenter. Claus brænder for at give alle børn samme muligheder for at lykkes, men indrømmer at det ofte er de «dårligste» børn, som kræver mest.

«Ingen skal være hverken de bedste, eller de dårligste på alle træninger!»

Differentiering af niveau til træning er til tider en nødvendighed, for at børnene skal udvikle seg. Claus præciserer at en vigtig succesfaktor for trivsel og udvikling er, at ingen børn skal være hverken de bedste, eller de dårligste til hver træning.

Samtidig er det mange børn der reagerer negativt på differentiering. De fleste forstår udmerket hvor i hierarkiet de står, når de får tildelt sin plads på tredjeholdet. Mange hold deler børnene ind i et første, anden og tredjehold i ung alder. Ofte er de bedste trænere tilknyttet førsteholdet, som i nogle tilfælde også træner mer end de andre børn.

For at gøre en ting helt klart, dette er noget jeg (red. Bjarte), personlig er stor modstander af!

Claus er tydelig på at det skal være børnenes interesse som skal afgøre hvor meget de træner – ikke dagens aktuelle færdighedsniveau. «De spillere som er dygtigst i 9-15 års alderen er ofte bedst på grund af større træningsmengde, eller på grund af fysiske fordele» siger Claus.

«Vi voksne afskærer mange børn muligheden for at finde du af, hvor gode de kunne have blivet, da vi prioriter det nuværende niveau højere end det langsigtede potentiale.»

Hvordan modvirke oplevelsen af differentiering?

Der findes nogle virkemidler for at mindske børnenes oplevelse af differentiering. Claus har nogle grundprincipper alle hold bør have til hver træning.

  • Alle børnene skal være sammen når træningen starter, og når træningen slutter. På denne måde skaber vi en følelse af at alle børnene er en del af gruppen, uanset færdighedsniveau.
  • Det er viktig at den dygtigste træner møder og træner alle børnene. På denne måde får alle den samme opmærksomhed, og dermed samme mulighed for at udvikle sig.

Christian Berge mener ros er et undervurdert virkemiddel. «Børnene er til træning for at blive set, og ros bidrager til trivsel, er motiverende, og giver mod til at løse opgaver sammen!»

ClausHansen, tidligere talenttrener for DHF, har jobbet frem mange av verdens største håndballtalenter. Claus brenner for å gi alle barn like muligheter for å lykkes, men innrømmer at det ofte er de «dårligste» barna som krever mest.

«Ingen skal være hverken de beste, eller de dårligste på alle treninger!»

Differensiering av nivå på trening er tidvis en nødvendighet for at barna skal utvikle seg. Claus presiserer at en viktig suksessfaktor for trivsel og utvikling er at ingen barn skal være hverken de beste, eller de dårligste på hver trening.

Samtidig er det mange barn som reagerer på negativt på differensiering. De fleste skjønner utmerket hvor i hierarkiet de står når får tildelt sin plass på tredjelaget. Mange lag deler inn barna i et første, andre og tredjelag i ung alder. Ofte er de beste trenerne tilknyttet førstelaget, som i noen tilfeller også trener mer enn de andre barna.

For å gjøre en ting klart, dette er noe jeg (red. Bjarte), personlig er stor motstander av!

Claus er tydelig på at det skal være barnas interesse som skal avgjøre hvor mye de trener– ikke dagens aktuelle ferdighetsnivå. «De spillerne som er dyktigst i 9-15 årsalderen er ofte best på grunn av større treningsmengde, eller på grunn av fysiske fordeler» sier Claus.

«Vi voksne avskjærer mange barn muligheten, til å finne ut hvor gode de kunne ha blitt, fordi vi vekter det øyeblikkelige nivået høyere enn det langsiktige potensialet.»

Hvordan motvirke opplevelsen av differensiering?

Det finnes noen virkemidler for å minske barnas opplevelse av differensiering.Claus har noen grunnprinsipper alle lag bør ha i hver trening.

  • Alle barna skal være sammen når treningen starter, og når treningen slutter. På denne måten skaper vi en følelse av at alle barna er en del av gruppen, uansett ferdighetsnivå.
  • Det er viktig at den dyktigste treneren møter og trener alle barna. På denne måten får alle den samme oppmerksomheten, og dermed samme mulighet til å utvikle seg.

ChristianBerge mener ros er et undervurdert virkemiddel. «Barna er på trening for å bli sett, og ros bidrar til trivsel, er motiverende, og gir mot til å løse oppgaver sammen!»

Flere oppdateringer fra Learn Handball